Få 3 nr af SIRENE for KUN 65 kr.
 
Sirene > Blog > Emil Thorup > Hvorfor piger faktisk har brug for mænd
Hvorfor piger faktisk har brug for mænd

Emil, hemmelig frø og hemmelig veninde

Hvorfor piger faktisk har brug for mænd

Som det modeikon og international jetsetgøgler Emil er, er der blandt fotosessions, tv-optagelser og fester ikke meget tid til at føle sig mandig. Derfor er Emil lykkelig over at have opdaget at piger faktisk har brug for ham og hans generøse mandighed.

09. mar - Af Emil Thorup

Jeg er af den overbevisning om at piger er selvstændige og dygtige individer, der opnår store succes’er, flotte resultater, lederstillinger og samtidig er smukke og fantastiske. Det hænder dog at filmen knækker, hvilket jeg vil beskrive i to eksempler:

Min i øvrigt smukke og intelligente kæreste læser medicin og er en superdygtig student, men efter vi var gået i seng i går, kom hun kl. 00:50 i tanker om at hun skulle have sin meget avancerede lommeregner med den næste morgen. Vi er flyttet for et par måneder siden, og der er stadig et par flyttekasser rundt omkring i lejligheden, som hun febrilsk begyndte at lede igennem. Alt blev hevet ud, splittet ad, rykket rundt og rodet igennem, kasserne under sengen, klædeskabe og poser. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at hjælpe, for det irriterede mig at splitte hele lejligheden ad midt om natten, samme dag som vores rengøringsdame havde gjort alt så pænt. Tyve minutter senere stoppede rumsteringen, og hun trippede slukøret ind i soveværelset igen, lagde sig ned ved siden af mig og begyndte at græde. Helt utrøstelig. Her træder mande-generne mystisk nok i kraft, og jeg nærmest løber rundt i lejligheden for at finde den skide lommeregner! 7 minutter senere finder jeg den i bunden af en flyttekasse, og gensynets glæde var ubetalelig. Hun var simpelthen så lykkelig og jeg følte mig som prinsen på den hvide hest, der dog lige i dette tilfælde var iført intet andet end en alt for kort morgenkåbe i pink velour og knælange uldsokker med motivet Crazy Frog. Nu jeg tænker over det havde jeg også 2 guldringe på fra Accessorize.

Andet eksempel er lidt mere generelt; Jeg har en meget tæt veninde, der både er dygtig, succesfuld, intelligent og sjov, men det sekund jeg sidder i samme lokale som hende, falder næsten alle evner til jorden. Elektronik, primært, synes en uoverkommelig opgave, og simple funktioner som at booke en flybillet, checke mail på telefonen og få brødristeren til at virke, bliver grædefærdigt opgivet. Her måtte jeg, i øvrigt iført et par smukke Julie Sandlau øreringe, træde i karakter og klare ærterne.

Jeg ved ikke om det er en funktion piger har, for at få os mænd til at føle os mere mandige, men det virker! Sejrsrusen i at grave en tabt genstand frem eller reparere elkedlen, er fuldstændig fantastisk, og får selv os halvfimsede jetsettere til at finde vores indre hulemand frem.

/Emil

Tilbage til oversigten

ANNONCE

 
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

BLOGGER

Hvorfor piger faktisk har brug for mænd

Emil Thorup
Radio & TV-vært, 26 år

Emils platinblonde hår og vindende smil førte ham hurtigt ind i showbiz og han har bl.a. arbejdet som personlig assistent for Lars von Trier og Casper Christensen. I dag kan I se ham som medvært på talkshowet ALOHA!, og hver dag høre ham i radioen på DR’s ungdomskanal P5000. Og selvfølgelig læse om ham lige her på SIRENE.dk, hvor han afslører sandheden om livet som international jet-setter/celebrity og alt hvad det medfører af celebre fester og gratis godter!

ARKIV

KATEGORIER

tidligere indlæg

Tags

Tegn abonnement

Nyhedsbrev

TILMELD
 

Om magasinet

Nyeste Gallerier

Konkurrence

Vind biografbilletter til 'Hævnen'

Vind biografbilletter til 'Hævnen'

Vind billetter til den nye danske film 'Hævnen'.

 
 

ANNONCE

AFSTEMNING

Hvordan har din sommer været?




STEM

KONKURRENCE

ANNONCE

Find os på facebook

ANNONCE

SIDSTE NYT

 

MEST LÆSTE

ANNONCE

 
EPiTrace logger