Er du ved at få tøjkrise over årets største og sidste fest? Fat mod. SIRENE har sammensat tre komplette nytårslook til dig. Vælg mellem boho-chic, elegant parisienne eller klassisk cocktail.
P.S. Det hele kan købes på nettet, så du behøver ikke engang at forlade julehyggen og nattøjet...
27. dec
- Af Line Hindsgaul
Få stilen:
Elegant parisienne:
Vælg en lårkort kjole, der strutter lidt. Har du investeret i et par overknee-støvler, kan de tages i brug her. Ellers brug et par høje og skulpturelle stiletter til at skabe et sexet femme fatal-look. Vælg en farvet clutch, der giver lidt kant og modspil til det fine franske look. Top af med store chunky guldsmykker. Oh la la!
Boho-chic:
De lange maxikjoler er på vej tilbage og helt perfekte, hvis du vil have et boho-chic look a la Olsen-tvillingerne. Brug et par chunky støvletter til den lange kjole, og tilsæt vintage inspirerede smykker for at gøre looket originalt. Brug en clutch i en douche nuance for at give det feminine sæt lidt sart sødme.
Klassisk cocktail:
Det klassiske cocktail-look er et både tidløst og elegant. Skab stilen med en kort og elegant kjole og tilsæt høje stiletter - gerne et par, der er lidt grafiske og giver lidt kant til det klassiske look. En clutch med nitter og et par store statement øreringe opdaterer det klassiske look.
Se billederne her